Feldborg Tennisklub
Standerhejsning 2010
Søndag den 11. april kl. 10.00 i Feldborg Hallen.
Vi giver kaffe og rundstykker, samt sodavand til børnene.
Der vil være orientering om den nye sæson.
Betaler I kontingent denne dag mellem kl. 10.00 og 11.00, er I med i en lodtrækning.
Bemærk: Der vil blive udskiftning af Tennisklubbens låse, så tager I jeres nøgle med, får I en ny. Ellers koster en nøgle 20 kr.
Placering
Adresse:
Feldborg Hallen
Tusbækvej 9, Feldborg
7540 Haderup
Klubhus og baner er placeret bag hallen. Fra parkeingspladsen, gå ned langs højre side af hallen og drej til venstre ved fjerneste gavl. Klubhuset og banerne ligger få meter fra modsatte gavlhjørne.
Baner
Feldborg tennisklub råder over to grusbaner. Hvert år i april måned bliver
de omlagt med nyt grus.
Banerne er generelt af en god beskaffenhed. Men for at banerne skal kunne
holde hele sæsonen, er det vigtigt at alle spillere udjævner banen og fejer
striberne efter hver kamp. Der er koste og svabere til rådighed ved hver bane.
Historie
Den 14. august 1986 blev der nedsat et udvalg som skulle undersøge mulighederne for at få anlagt tennisbaner i Feldborg. Udvalget bestod af Ragnhild Rønning-Bæk, Inger Nielsen, Jørgen Jønson, Ragnvald Pederen og Pia Jensen. Det var et stort arbejde der skulle gøres, så man fik en prognose for, hvor stor interessen var for Tennis, der skulle hentes tilbud fra entreprenøren og brugsretstilladelse fra kommunen, reklametegninger skulle udarbejdes samt forhandles med kreditforening banker og lignende.
Den første turnering blev afholdt d. 19-20 september 1987. Det var blevet for sent at holde indvielse af banerne dette år, så man besluttede at vente til d. 28. maj 1988.
Siden da har der været meget aktivitet på banen: Cup, klubmesterskaber, div. stævner med andre må klubber, grillturnering, kommunemesterskaber og der blev spillet i DTF hvor vi var helt oppe i serie 1. I 1992 havde man det første Tour de Feldborg og i 1995 startede man med nøglesalg.
Der skal i skrift og tale lyde en tak til de personer som har været i tennisudvalget fra dets start til nu. Især bør det nævnes at Per Jensen har på særdeles fremragende måde viderebragt tennisafdelingen, både i opstartshistorien og i nuet.