Husk byfest i Pinsen

Som noget nyt holdes byfesten nu i Pinsen. Så husk at sætte kryds i kalenderen.

Klik på opslaget herunder og gå til side 2 for at se de spændende arrangementer.

Opslag

OpslagOpslag

Nyheder

Møde i fællesforeningen

søndag 29. april 2012 21.40 af Borgerforening

Torsdag d. 26/4 var der møde i Feldborg Fællesforening. Mødet afholdes ca. 2 gange om året, og bruges til at koordinere foreningernes kalendere og udveksling af erfaringer og ideer.

Referat af mødet kan læses her.

Udrykning

tirsdag 24. april 2012 20.55 af Brandstation

I går, d. 23/4 kl. 16.48 blev Feldborg Brandstation kaldt ud til en adresse i Haderup. Der var kraftig røgudvikling fra en gryde der var glemt på et tændt komfur. Der var ingen brand, men brandfolkene fik gryden fjernet og fik ventileret køkkenet. Efter en time var brandbilen tilbage på stationen.
Dette var den første udrykning Feldborg Brandstation har haft i år. Men trods det kom brandbilen afsted kun 3 minutter efter alarmen var modtaget, så vores brandmænd er stadig oppe på mærkerne.
Med på udrykningen var: Leif Johansen (holdleder), Steen Pape (chauffør), Svend Jensen, Lars Ringgård, Michael Bredgård, Henning Mortensen og Claus Hareskov.

HUSH koncert i Feldborg.

mandag 5. marts 2012 21.00 af Borgerforening

I forbindelse med HUSH koncerten den 13. april i Feldborg Sognegård er det nu muligt at købe billetter på www.billetlugen.dk
 
Det er også muligt at bestille en super koncert menu i Feldborg Hallen, som kan nydes fra kl 17.00 (se opslag)
 
Kom og oplev Hush når de til april tager på en mindre akustisk turne i selskab
med Rune Kjeldsen og Troels Skjærbæk.
Lige siden HUSH i 2004 udgav debutalbummet "A Lifetime" og med ét slag skabte deres helt eget
ståsted på den danske musikscene, har de turneret flittigt og i forskellige konstellationer afsøgt
grænserne i deres folk/pop/country inspirerede univers.
Et nyt højdepunkt i deres musikalske rejse var i august hvor de spillede en koncert i Koncertsalen –
Kbh. i selskab med DR underholdningsorkestret. Koncerten blev optaget og udkommer på CD i det
tidlige forår.
Af andre væsentlige hjørnesten for Hush i 2011, kan nævnes udgivelsen af det anmelder roste album
Dark Horse, såvel som sommerkoncerterne hvor de varmede op for Kim Larsen.
Der er med andre ord lagt op til en helt særlig og stemningsfuld oplevelse med plads til både intimitet
og store armbevægelser.
 

 

Udrykning

fredag 2. december 2011 18.00 af Brandstation

Kl. 7.24 blev Feldborg Brandstation kaldt ud til brand i en grisetransport, ved hovedvejen 24 ved Sinding.
En lastbil havde ild i anhængeren pga. af et punkteret hjul. Der var en dyrlæge til at vurdere grisenes tilstand og 7 grise blev aflivet pga. røgforgiftning. Hovedvejen var spærret i 3 timer. Aulum Brandstatiion var de første på stedet, så de stod slukningsarbejdet. Feldborg hjalp med håndtering af de tilskadekomne grise og oprydning.
Med på udrykningen var: Leif Johansen, Svend Rasmussen, Henning Mortensen, Claus Hareskov (chauffør) og Lars Ringgård.
Dette var årets 18. udrykning.
 

Indvielse af multibane og tænding af juletræ

mandag 28. november 2011 19.30 af Borgerforening

MultibaneI blæst og regn blev Feldborgs nye multibane indviet. August Henriksen og Dann Karlsen stod for snorklipningen, hvorefter banen blev taget officielt i brug.

Efter indvielsen var der æbleskiver i hallen før folk gik ned til kirken, hvor juletræet blev tændt.

Tipskupon fra julemessen

torsdag 24. november 2011 17.30 af Borgerforening

Tipskupon

Her er den udfyldte tipskupon fra Julemessen 2011

Der var 11 spørgsmål - men ingen svarede rigtigt på alle 11.
1 havde 10 rigtige, og derefter var der mange med færre rigtige svar.